Sammen er vi stærkere
Så støt Videbæk Borgerforening
Den støtter dig

 

TILBAGE                       

Efter et par mislykkede forsøg lykkedes det endelig at få afholdt et arrangement, hvor Videbæk Idræts- og Fritidscenter og Videbæk Borgerforening sammen var arrangører. Den 19. maj 2011 deltog et par og tredive deltagere til whiskysmagningen i hallen.

 

Mac Y, der forestod præsentationen, havde valgt, at deltagerne skulle smage whisky fra flere forskellige steder i verden. Der var whisky fra Indien, Japan, USA, Irland og naturligvis fra flere steder i Skotland.

 

Whiskyen fra Japan var en meget positiv overraskelse. Hvem havde troet, de kunne lave ordentlig whisky i Japan?

 

Det var også muligt at smage rom, der var en enkelt fra Sct. Thomas.

 

Det var ikke kun de våde varer, der blev leveret. Der blev også fortalt hvorledes, man laver whisky, og hvad der kendetegner de forskellige mærker.

 

Der blev ligeledes fortalt, hvor præcis de forskellige whisky-huse geografisk er placeret og vist flotte billeder fra områderne. Whisky i relation til historien og de engelske sømænd blev også berørt af Johannes fra Mac Y.

 

Deltagerne lyttede, smagte og diskuterede de forskellige smagsprøver og nød aftenen.

 

Et arrangement, der forløb særdeles tilfredsstillende og hvor mange af deltagerne gav udtryk for, at de gerne deltager i lignende arrangementer i fremtiden.